Sydtrafik har et princip om at hurtigruterne 900x busserne ikke skal køre ind i de lidt større bysamfund. Det er ellers oplagt i Almind. Her skal der etableres to holdepladser ved omfartsvejen til en samlet sum på 400.000 - 500.000 kr. hvis bussen skal holde i Almind.
Hvis bussen kørte af Sysselbjergvej og Almind Østergade kunne Almind dagligt få yderligere 14 afgange hver vej med stop i henholdsvis Vejle- og Kolding Rutebilsstation, samt videre kørsel til de store købstæder mod syd og nord. Det ville virkeligt betyde noget for pendlerne.
Den kollektive trafik ville få et løft. Hvad nytter det at 900x busserne kører, hvis ikke der er tid til at tage passagererne op?
Vi må arbejde for, at urimelighederne skaffes af vejen og at principperne ophæves.
maj 17
Principper.
maj 17
Dejligt med initiativ!
Det er med en stor glæde, at jeg i ugeavisen kan læse at den Socialdemokratiske gruppeformand svinger sig op i helikopteren! Når det sker føler jeg også trang til at kommentere det.
Det er jo ikke hverdag, det sker at hr. Haugk sprøjter visionerne ud, men når det sker, vil vi i Venstre byder hans forslag velkomne.
Nu har Kolding Kommune jo endeligt fået bugt med et mangeårigt overforbrug, så lad os bruge pengene inden de bliver for gamle. Jeg håber ikke det bare er valgkampsretorikken der blomstre, for jeg har ikke de gode erfaringer valgløfter fra den front. Man kunne jo få den tanke, at man ville magten så meget at man er villig til hvad som helst, men det kunne ikke ligne hr. Haugk.
Med ønsket om et godt samarbejde og snarligt syn på de fremlagte planer.
Formand for Venstre i Kolding
Jakob Ville
maj 17
Luftlige løfter fra Haugk
Jeg skal ellers love for, at der var varm luft for alle pengene i ugeavisen den 2. maj. Her giver socialdemokraten Christian Haugk bl.a. udtryk for, at Kolding skal arbejde for at få et business universitet som Harvard til byen. Det er absolut en sympatisk tanke at tænke ud af boksen, men i mine øjne er der tale om fugl, der sidder på et tag så langt væk, at det vil være penge ud af vinduet at kæmpe for det. I stedet bør vi værdsætte, at Erhvervsakademiet netop i sidste uge er blevet internationalt akkrediteret og tilbyder MBA uddannelser i samarbejde med bl.a. London South Bank University. På samme måde skal vi huske, at vi i Syddansk Universitet i Kolding rent faktisk allerede har et succesrigt business universitet i forvejen. Business Kolding er et tredje godt eksempel, som tilbyder uddannelse af topledere i samarbejde med et af verdens bedste business universiter INSEAD. Som Hummeldirektøren Christian Stadil siger, så er der meget mere power i at handle på kanten af boksen end ud af boksen. Og ved at pleje de fugle vi har i hånden i forvejen, så hvem ved om INSEAD også fysisk placerer sig i Kolding.
Mette Balsby
maj 17
Ingen bus til politistationen
I forbindelse med at Politiet er flyttet til Birkemose Alle 23, har man ikke været opmærksom på, at logistikken for de borgerne der skal i personlig kontakt med politiet ikke var på plads, og det er beklageligt!
Hvem der ikke har gjort opmærksom på manglen, eller igangsat en busrute og et stoppested i nærheden af den nye politistation, skal være usagt. Men vi vil fra kommunens side, nu vi er bekendt med problemet, selvfølgelig snarest mulig få etableret en rute med et stoppested i nærheden af den nye politistation.
Heldigvis er langt de fleste af de serviceopgaver for borgerne, der tidlligere blev betjent fra den gamle politigård, for længst omlagt og klares i dag fra kommunens kontorer. Men de borgere der har brug for direkte kontakt til politiet, skal selvfølgelig have forholdsvis nemt til det selv om de ikke har et køretøj.
Politiet er til for borgerne, og skal være tilgængelig.
Industriområdet som helhed har i øvrigt behov for en busforbindelse/stoppested, hvilket der bliver arbejdet på ved samme lejlighed.
Iver pedersen
Byrådsmedlem Venstre.
maj 14
Foredrag af Eva Kjer Hansen og The Lady
| Foredrag af Eva Kjer Hansen og The Lady |
| I forbindelse med visningen af “The Lady” vil tidligere minister og nuværende formand for Folketingets Europaudvalg Eva Kjer Hansen (V) holde et foredrag om demokrati og demokrati ude i verden.
“The Lady” handler om den burmesiske politiker og Aung San Suu Kyi, som sad i husarrst i Burma i mere end 15 år, fordi hun kæmpede for en demokratisk regering i Burma. Foredraget vil starte 19.00 hvorefter “The Lady” vises. Efter filmen vil der være en debat med Eva Kjer Hansen. |
| Tidspunkt: mandag 14. maj 19:00 |
| Pris: 90 kr. |
maj 09
Grundlovsfest på Skamling
Konservative og Venstre i Kolding Kommune
Inviterer til
Grundlovsmøde på Skamlingsbanken
Tirsdag den 5.6.2012 om formiddagen
Kl. 10.00 serveres gratis kaffe og rundstykker
Kl. 10.15 begynder Grundlovstalerne
Folketingsmedlem, Eva Kjer Hansen (V)
Kbh. Borgerrepræsentation Rasmus Jarlov (K)
Borgmester Jørn Pedersen (V)
Folketingsmedlem Mike Legarth (K)
Formand Casper Pedersen (VU)
Byrådsmedlem Knud Erik Langhoff (K)
Kom og deltag i en hyggelig formiddag
i smukke omgivelser med fællessang
Der er opsat stole
Alle er velkomne, der er gratis adgang
www.venstreikolding.dk www.konservative.dk/kolding
apr 10
Venstres Vælgerforening i Kolding inviterer alle medlemmer og andre interesserede til historisk rundvisning.
“Kolding Kommunes kommandocentrals funktion under den kolde krig”
Fortalt af fhv. beredsskabschef Gordy Strømdahl.
Vi mødes torsdag den 19. april kl.19.30 på Rømøvej.
Efter rundvisningen vil der være kaffe og mulighed for at stille spørgsmål.
Tilmeldeing er nødvendig da maksimum 25 kan deltage: Til Jonna Hammershøj 75 52 42 86 eller jonnahammershoej@stofanet.dk senest tirsdag den 17. april.
Gratis at deltage.
apr 10
Danmark i Europa – Europa i Danmark
Mød forfatteren og journalisten Per Nyholm
Mandag den 30.4. kl. 19.30 på Askov Højskole, Maltvej 1, 6600 Vejen
Hvad vedkommer al den snak om EU mig?
Er det europæiske projekt i krise?
Har vi behov for et endnu stærkere EU?
Hører Danmark til i EU?
Efter Per Nyholms foredrag bliver der rig lejlighed til debat.
Alle er velkomne
Entré inkl. kaffe m. brød 50 kr.
Arrangør: Venstres Europa-udvalg og Askov Højskole
mar 23
Oliefyr eller ej….
Danske ejere af oliefyr behøver ikke længere frygte for oliefyrenes fremtid. Den nye energiaftale sikrer, at folk uden adgang til fjernvarme eller naturgas kan beholde deres oliefyr.
Venstres Eva Kjer Hansen er tilfreds med, at oliefyrene nu fredes: ”Regeringen havde tidligere foreslået at forbyde installation af oliefyr i nybyggeri fra 2013 og i eksisterende huse fra 2015. Det var vi i Venstre imod, fordi et sådant forbud ikke tog hensyn til, at nogle danskere ikke har brugbare alternativer til deres oliefyr. De ville blive tvunget til at bruge penge på dyre alternative energikilder, f.eks. jordvarme”, siger hun.
I Region Syddanmark er 42.000 husejere uden adgang til fjernvarme eller naturgas, og det er disse 42.000, der med den nye aftale slipper for en ekstra regning på op til 150.000 kroner for installation af jordvarmeanlæg.
”Det har været både Venstres og regeringens mål at gøre Danmark grønnere, men vi var uenige om tempoet. Regeringens forslag om at forbyde installation af oliefyr ville gøre livet for dyrt og besværligt for alt for mange mennesker. Derfor er jeg glad for, at Venstre har været i stand til at trække regeringen i den rigtige retning, så udfasningen af oliefyr sker i et tempo, hvor alle kan være med”, siger Eva Kjer Hansen.
For yderligere oplysninger:
Eva Kjer Hansen, MF (V)
Tlf.: 61 62 58 10
mar 13
ROS – til psykiatrien
Projektet ”Den TRYGGE VEJ” på det børnepsykiatriske område er helt klart et skridt i den rigtige vej. Et projekt, der kan vise sig at være netop det gode eksempel, hvor udfordringerne mellem sektorerne Kommune og Region emilineres. Stor, Stor Ros til Kolding Kommune og Sygehus Lillebælt Kolding for at tænke i helheder til gavn for udsatte børn og unge.
Venlig hilsen
Claus Warming
Venstre
Medlem af Kolding Byråd
Member of Kolding Town Council
Medlem af Regionsrådet i Region Syddanmark
Member of Regional of Southern Denmark Council
Mobil: +4529322833


